4-6 pers.
Ingredienser
2 levende hummer af ca. 3/4 kg.
2 store fed hvidløg, let knust
1 lille knust, tørret peperocino eller 1 knsp. tørrede chiliflager
3/4 dl olivenolie
2½ dl tør hvidvin
1 dåse hakkede eller purerede flåede italienske tomater a ca. 1 kg.
2 spsk. bredbladet persille, hakket
½ tsk. tørret oregano
salt
½ kg. linguine eller spaghetti
Fremgangsmåde
Læg hummerne på ryggen på et skærebræt. Fjern ikke de gummibånd der holder hummerkløerne fast. Hold godt fast om hummerhalen og stik spidsen af en stor kokkekniv ind i kroppen der, hvor halen går over i brystet. Skær halerne af. Skær hummerne over i leddene i 2½-5 cm. store stykker. Knus kløerne.
Sauter hummerstykker, hvidløg og peperocino i olie ved middellav varme i en stor gryde under hyppig omrøring i ca. 10 minutter. Tilsæt vin og lad det simre i 1 minut. Tilsæt tomater, persile og oregano, smag til med salt. Bring gryden i kog og lad det simre under jævnlig omrøring til saucen begynder at få lidt konsistens, ca. 30 minutter. Tag hummerstykkerne op og hold dem varme.
Bring imens ca. 4 liter vand i kog i en stor gryde. Tilsæt godt med salt og pasta og kog den al dente. Hæld vandet fra. Vend pastaen i saucen. Anret pastaen i en dyb serveringsskål og læg hummerstykkerne over. Server straks.